Skip til hoved indholdet
    Hjem Døgnophold

Døgnophold

Et rehabiliteringsophold til dig, der efter endt hospitalsindlæggelse har behov for at genvinde dine færdigheder.

Hvad indeholder et ophold

Du vil blive trænet i hverdagsrehabilitering. Det betyder genoptræning i dagligdagsopgaver, så du kan varetage det så selvstændigt som muligt. Al træning er individuelt tilrettelagt og foregår ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Målet med opholdet er, at du kan klare din hverdag igen såvel fysisk, psykisk som socialt.

Hvordan får du et ophold

Du har været indlagt på syghuset eller haft et sygdomsforløb hvor du har brug for et rehabiliteringsforløb. Det er visitationen, der vurdere, at det ikke kan gøres i eget hjem.

Hvad koster det

Det koster 168,25 kr. pr. dag. Beløbet dækker udgifter til kost, rengøringsartikler, leje og vask af sengelinned.

Opholdet vil blive afregnet enten via din pension eller du får tilsendt en regning.

Boligen

Består af et værelse, eget badeværelse og thekøkken med køleskab. Det er fuldt møbleret med blandt andet seng, dyne og hovedpude. Der er en fælles opholdsstue med tv.

Du er velkommen til at medbringe fjernsyn, digital stueantenne og evt. boks. Der er gratis netværk som du kan benytte, hvis du tager computer eller tablet med. 

Du eller din pårørende skal selv sørge for vask af tøj.

Transport

Al transport til og fra Døgnrehabiliteringen skal du selv afholde udgiften til. Døgnrehabiliteringen henviser til brug af Movia Flextrafik. Du eller dine pårørende skal selv oprette jer som bruger på deres hjemmeside, hvorefter kørsel kan bookes. Der kan også bestilles trappelift og liggende transport.

Pårørende

Der er besøgstid alle dage kl. 13.00-17.00 og kl. 19.00-21.00

Alle besøg, skal foregå på borgerens stue. I er velkomne til at gå en tur på gaden.

Af hensyn til smitte mv. skal der ved start af hvert besøg, foretages håndhygiejne med håndvask og/eller afspritning. Sammen procedure skal gentages når besøget sluttes.

Du er velkommen til at tage kontakt til Demensteamet i Køge Kommune.. De tilbyder demensfaglige rådgivning og meget andet.

"Lær at tackle hverdagen som pårørende", er et kursus for pårørende til voksne med langvarig sygdom både fysisk og psykisk.

Kontakt

Tlf.: 5667 2990

Telefontid: Åbent døgnet rundt, dog lukket mellem kl. 10-11 alle hverdage.

Hvem er vi

Vi er ca. 43 ansatte og består bl.a. af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ernæringsfaglig medarbejder.